"GRUPPEOPGAVE COMPUTERSPIL I DAGTILBUD 1. Hvordan vurderer I potentialerne for, at inddrage computerspil i det pædagogiske arbejde i forhold til: * Læringsspil? * Almindelige computerspil? 2. Analyser et af de spil, der ligger på jeres iPad i forhold til Lars Konzacks analysemodel: * Læringsperspektivet * Leg/underholdningsperspektivet * Computermediet – multimedieaspektet Giv en kort beskrivelse af applikationen Indhold og målgruppe 1. Leg og underholdningsperspektivet Vurder applikationens leg og underholdningspotentialer. Placer applikationen i forhold til narration og fiktion. Er der en fortælling bygget op om applikationens forløb? Gør applikationen brug af en lineær eller hyper struktur (man kan gå mange veje)? (denne del kan ligeledes uddybes under vurdering af applikationens udnyttelse af computermediet). Placer applikationen i forhold til agôn (konkurrence), Alea(chance), Mimicry (simulation – teater etc) eller Ilinx(svimmelhed, fart, bjergklatring etc)(Lars Konzack s. 144). 2. Uddannelses- og læringsperspektivet Hvilket læringssyn kan du læse af applikationens design? (behavoristisk eller konstruktivtisk) Hvilke læringspotentialer vurderer I der kunne være i inddragelse af applikationen i en jeres dagtilbud? 3. Computermediet Hvordan udnytter applikationen computermediets interaktive muligheder? Indenfor hvilken genre (genrer) tilhører applikationen? – actionspil, adventurespil, simulationsspil og/eller strategispil? Giv afslutningsvist en overordnet pædagogisk vurdering af applikationen ud fra potentialerne i spillet i jeres dagtilbud. 4. Formuler min. 3 gode spørgsmål at vurdere en App ud fra, til brug i jeres dagtilbud.

 

Potentialerne i forhold til at inddrage computerspil i pædagogisk arbejde i forhold til læringsspil ?

Som det foregår idag, er børnene samlet om ipad med den voksne på side linien, eller involveret i andre gøremål. Ved at involvere kollegaerne og mig selv i børnenes leg ved ipad, har vi mulighed for at eksperimenterer, rammesætte og reflekterer sammen med børnene om det, der foregår i legen. Jeg laver i det følgende nedslag i forskellige apps i forhold til besvarelsen af et udsnit af ovenstående spørgsmål- 

Læringsspil er lette at anskaffe sig gratis eller for få penge. Her vil jeg tage nogle eksempler.Gravity Orange. Et læringsspil, der kan løses individuelt, men også et spil med nivauer, der opfordrer barnet til at søge hjælp fra andre i gruppen, som er nået længere end det selv er. Der udveksles erfaringer, eksperimenteres og reflekteres. Meningen med spillet er, at lære barnet noget om tyngdekraften, men der kommer ikke fysikkens teorier på. Hvilket jo også vil være over deres niveau. Der eksperimenteres bare for sjovt med noget der falder ned. Behaveoristisk læringsyns spil med belønning for løsning af opgaven. Barnet kan konkurere med sig selv og andre og udvide deres dygtighed i at klare opgaverne = Agon. Måske får barnet anerkendelse for det resultat som de fik, af de øvrige omkring spillet IInx.  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ramasjang app: Er et univers børnene kan færdes trygt i og lærer sig forskellige færdigheder, Det er henvendt til de mindste fra 1 1/2  til 6 år. Her kan de lærer simple spil og bruge det, de aller mest har lyst til; nemlig at pille. Ved hjælp af fingerens berøringer, lærer de sig eks bogstaver med HR skæg, memory og andet.Figurerne er kendt fra børne udsendelser, der er populære i børnegruppen.

Lolas abc og Lolas matematik er andre lignende apps, hvor børnene får en belønning gennem det, at toget kører videre til næste prøve. Barnet lærer alfabetet eller regnestykker ved at blive motiveret for at bringe toget videre. Der er indlagt små applaus og andet positivt stimulernede for at styrke barnets initiativ til at fortsætte.

 

Børn i børnehaven lærer først og fremmest gennem deres sanser og her er berøring så absolut et hit. De opøver øje, hånd- koordinationen. Lærer sig nogle færdigheder medens de bliver underholdt og har det sjovt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Analyse af appen PuppetPalsHD: Børnene har mulighed for at øve fotografering med Ipad og bruge disse foto i appen. Foto kan være af dem selv og deres kammerater eller de figurer, der i forvejen er lagt ind. Børnene kan bruge foto af deres omgivelser som scene baggrund. Der kan vælges flere figurer (actors) og baggrunde. Når det så er udvalgt, kan barnet sætte fortælllingen igang. Det forudsætter en vis øvelse i at være ekspressiv for, at det endelige produkt er se værdigt for andre, end de nærmeste i gruppen.

Appen lægger efter min vurdering op til at lære, gennem skabelsen med andre, det vil nok være kedeligt uden andres medvirken. De erfaringer jeg har gjort ved afprøvning af appen i praksis er, at appen gør barnet bevidst om, at legen foregår i en fiktion. Det er sjovt at forestille sig en fantasi fortælling, der måske kunne være virkelig. Det lægger op til reflektion i fællesskab om, hvad der er virkeligt, og hvad der er fantasi og leg. Mimicry at lade som om...

Pædagogen kan være medskaber og lægge rammen for spillet og reflektere med børnene om, hvad der foreksempel kunne foregå, og hvad der bagefter vil være sjovt for andre. Umiddelbart opnår barnet ikke beløning, før det kan vises for andre og får publikums anerkendelse for værket. Det har jeg også eksempler på fra praksis. En dreng med udtale problemer får lov at lege med PuppetPalls og i legen går det op for mig, at han har et veludviklet ordforråd og ikke mindst fantasi. Vi leger sammen med en anden dreng som er god til udtale, men som slet ikke er så ekspressiv viser det sig. Pludselig bliver PuppetPalls til et slags observations materiale af de forskellige måder drengene forvalter deres udtryk og fantasi. Jeg får ideer til, at drengen med udtale problemerne kan vise showet i sproggruppen og til sine forældre. Jeg for gennemført at vise Showet til moren. Det bliver anledning til at vise den gode historie om barnet som er så vigtig at få fortalt videre. PuppetPals kan udbygges med musik fra YouTube eller andre musik medier og kan derved gøres til multimedie. Det forudsætter dog adgang til internettet. 

PuppetPals hører også til i katogorien af generiske apps. Det vil sig at børnene i legen eller aktiviteten med appen kan kombinerer foto og lyd i et digitalt medie og forhåbentlig i fremtiden også formidle fortællinger online.

 

​I de 3 øverste apps og Leppe World er det behavoristisk lærings tilgang, der belønner barnet for fremgang og opgaveløsning samtidig med det bliver underholdt og har det sjovt. Min erfaring er, at når det er Gravity Orange børnene vælger, udveksler de fleste refleksioner. I forhold til de ovennævnte udvalgte apps med behavoristisk læringssyn.

Lepp s world er også meget populært som underholdning og bliver ofte valgt. Her er bare knap så megen refleksion, det er mere konkurence med sig selv eller de øvrige, der driver spillet fremad. Dvs det lægger sig op af begrebet Alea, hvilket betyder held og chance. Agon som er konkurrence og dygtighed som kan afgøre spillets vinder. Lepp s World er også lystbetonet. Børnene i min gruppen sveder og råber, bliver røde i hovederne. Det fortolker jeg som IInx, hvilet vil sige lystfølelse og det at mist sig selv og udfordrer sig selv eller svimmelhed 

 

PuppetPals HD lægger op til læring gennem skabelse, refleksion, fantasi og fællesskab i børnehavens praksis. Her er for alvor en mulighed for pædagogen til at ramme sætte legen og tematiserer legen for at opnå en bestemt læring som i Birgittte Holm Sørensens definition af legekultur

"Et praksisfællesskaber, hvor børn lærer af hinanden, når de leger, kommunikerer, indgår i sociale sammenhænge og er skabende".Børn og de virtuelle verdner. PuppetPalls HD er med Konscaks definition et konstruktivistisk spil på begynderstadiet. Hvor børnene i fællesskab med de voksne kan opbygge/skabe en fiktion gennem legen. Spillet lægger i høj grad op til Mimicry: det vil sige barnet for mulighed gennem legen i appen at udleve og efterligne den verden, de befinder sig i. Alle mennesker spejler sig i andre, og det starter fra fødslen og fortsætter livet ud. Det er måske menneskeartens overlevelses egenskab. Mit postulat. Børnene får mulighed gennem legen at bearbejde de indtryk og de sansninger, det har haft i det levede liv..PuppetPals er den mulighed på vores ipad, vi kan give til børnene i børnehaven. Det nærmer sig det Web 2.0 generationen behøver af færdigheder for at være fuldgyldige aktører. De er endnu for små til fuldt ud at udnytte hele potientialet i apppen, men de kan begynde at stifte bekendskab med mulighederne, for at være medskabere Jeg vil sige at appen læggger op til at være medie konvergerende, forudsat internettet fungerer i institutionen. De kan selv tale, synge eller lægge lydeffekter ind i fortællingen.

 

Hayday: Spilleren starter med at skulle sætte sin gård i stand malke, pløje marker, dyrke marker, for derefter at høste, så man kan fodre dyrene, fra dyrene kommer mælk, æg osv. Som laves til brød, tærter mm. Disse ting kan man sælge i en slags landevejsbutik til venner, eller til andre, der spiller Hay Day. På den vis tjener man penge og diamanter i spillet, så man kan udvide og komme endnu længere med sit landbrug. Man skal hele tiden følge en plan for at få sin gård til at vokse og komme videre til næste level. Umiddelbart forstår børn i børnehaven ikke de overordnede strategier ved spillet er min erfaring i børnehaven. Men tilgengæld har de et fællesskab med deres søskende,der er ældre eller andre familiemedlemmer. Det er gennemført og der er en rød tråd igennem spillet, der gør, at man hele tiden får lyst til mere. Fodre dyr, så og høste marker, samle æg, købe bage maskine, bygge ud og sælge sine varer. Det ser ud til at være deres største motivation,at der er et narativt fællesskab med nogen de er følelsesmæssigt forbundne med. Der er helt klart et konkurrence element indbygget. Men børnene, jeg er sammen med har ikke en chance for at vinde over deres ældre søskende Spillet er også konstruktivistisk, idet man kan udbygge og tilkøbe sig til ting. Man kan som udøver af spillet gå mange veje. Det der kaldes hyper struktur. Børnene i min børnehave siger, at de kan se hønsene skal fodres for at give æg foreksempel. Så de lærer sig, at der er en sammenhæng mellem fødevarer og hvordan de bliver til. De lærer tilsyneladene gennem den belønning, det er at være i det narrative fællesskab med andre, der spiller. De lærer også af belønninger, de opnår gennem spillet.Så her foregår både en fortælling i spillet og en fortælling om spilleren og det fællesskab spilleren indgår i. Spillet er interaktivt, men også strategisk, behavoristisk og agon. I institutionen har vi ikke afprøvet spillet mod andre på andre platforme. Vi har heller ikke brugt penge på at tilkøbe os ting til spillets fortsættelse. Hvis vi gjore ville vi nok støde på en del moralske dilemmaer.Foreksempel : er det ok at spille for penge? Uddanner vi børn til ludomaner? osv Så den vej er nok umulig at gå for en institution. 

 

De øvrige app, jeg har brugt i praksis er piccollage og bookmaker. Forløbig har jeg mest anvendt dem selv og kombineret dem med PuppetPals og book creator samt ibooks. Jeg har brugt dem som udgangspunkt for et QR skattejagts løb i børnehaven. I skattejagts forløbet kan børnene så stifte bekendtskab med appene og deres muligheder. Børnene kan bruge dem enkeltvis, men vil nok få mest fornøjelse af en kombination imellem dem. Det forudsætter for mit vedkommende lidt afprøvning i praksis sammen med børn. Men umiddelbart kan børnene underholde sig med kreative fornøjelser og skabe æstetiske udtryk ud af de fotos de laver. Se videre under fanen medieleg.

  

Børnene i børnehave alderen lærer først og fremmest gennem at pille, berøre,sanse de ting, der omgiver dem og spejle sig i andre og efterligne andres adfærd, på et tidspunkt efter mange gentagelser er færdighederne til et spil indøvet. De lærer også af belønning eller anerkendelse, men sidst og ikke mindst af det samvær de er i og af de refleksioner, de selv har og de refleksioner fællesskabet har.

 

Tre gode spørgsmål

1. lærer barnet faglige færdigheder herunder multimodale færdigheder

2. lærer barnet sociale færdigheder

3. lærer barnet kritiske refleksive færdigheder og muligheder for at være medskabende?

 

Efter analysen af diverse app er det naturligt, at analyserer pædagogens rolle. Der kan tales om et paradigmeskifte i pædagogens rollle sammen med barnet fra den alvidende igangsætter og "underviser" til medaktøren og rammesætter for legekulturen

 

Hvilke udfordringer står pædagogerne overfor?

At udvikle elevernes konkrete kvalifikationer og kompetencer, så 
de kan håndtere og handle i forhold til mediekonvergensen. 
 Pædagogisk udfordring: 
At fremme elevers indlevelse i ” de ældre medier” 
Befordre elevernes analytiske distance til ”nye medier” 
 At skabe sammenhæng mellem de forskellige medier ved fx at 
arbejde med genre og intertekstualitet/interreferentielle lag. Kirsten Drotner. Slides på studienet ved Jette Aaboe Frydendahl

 

Flere af de ovennævnte app forærer pædagogen disse muligheder. Jeg har her valgt Knud Illeris læringstrekant, som viser, hvordan barnet lærer i samspil med sine omgivelser. Omgivelserne i børnehaven, er de øvrige børn og ikke mindst pædagogerne. Derfor er den fornemste opgave for pædagogerne at være medaktører både i almindelige lege som vi kender dem idag og i medie legene. Det giver muligheder for at rammesætte legene og være med eksperimenterene. Ind imellem kan vi vise børne nye muligheder og opøve deres færdigheder i det sociale liv. Samt være refleksive sammen med dem. Så kan de senere hen forholde sig kritisk til de oplysninger og påvirkninger de får. Multimedierne i min børnehave giver allerede i dag tid til forundring. Når vi har leget lidt med stop Motion kan vi bagefter se en af børnene spise sin kiks mega hurtigt. Ej er det virkeligt ? bliver jeg spurgt. Skal jeg så give dem svaret eller vise, hvordan det kan gøres ? Det sjovest er at vise hvordan.

 

Pædagogerne befinder sig i et paradigmeskifte jf Testrup s 212

Før var pædagoger den alvidende styrende, strukturerende og normsættende igangsætter af børn, eller den der sørgede for den fri legs udfoldelse blev inden for rammen af det"tilladte"